#Carina

11947580_921754947897043_2953651205047018629-_n3

Jeg vil gerne fortælle min historie i håb om, at den vil inspirere muslimer såvel som ikke-muslimer.

Jeg er vokset op i en dansk familie med en far, som er alkoholiker, og med en mor, som fandt sig i for meget. Da jeg var 8 år gammel, blev de skilt og vi flyttede fra min far fra Fyn til Sjælland, hvor min mor mødte en anden mand. Han var også alkoholiker. Jeg havde et sted at bo, men det var så ustabilt, og der fandtes ingen tryghed. Min mors nye kæreste var meget grov både fysisk og psykisk, at jeg begyndte og udvikle mig til noget meget dumt, men jeg vidste ikke bedre – for et lille barn kan ikke opdrage sig selv – det er jo en af de ting, som man har sine forældre til. Jeg blev mobbet meget i skolen, fordi jeg aldrig havde det, som de andre havde og jeg havde aldrig lavet lektier, fordi det fik jeg heller ikke hjælp til, men selvom jeg blev mobbet så meget, var det alligevel tryggere for mig at være på skolen. Jeg var bange, når jeg havde fri – bange for at skulle hjem til min stedfar. Så bange, at jeg ofte tissede i mine bukser på vej hjem. Det blev værre og værre, og jo ældre jeg blev. jo mere en vred pige udviklede jeg mig til. Jeg begyndte at rende sammen med det forkerte selskab, men det var rigtigt for mig dengang, for det var et selskab, der havde det på samme måde som jeg ( i forhold til de “hjem” vi kom fra). Da jeg var 14 år, kom jeg på kostskole, og da jeg var 16 år, kom jeg på opholdssted. Jeg har prøvet at finde ro i mange år, og prøvet at finde hjælp til at bearbejde alle de ting, som jeg har været udsat for, men det lykkedes aldrig hos psykolog eller noget som helst. Jeg fik diagnosen PTSD – og synes, at jeg lige så godt kunne opgive mit liv.

En dag var jeg på internettet, og prøvede at finde nogle artikler om, hvad man kunne gøre for at få det bedre med sig selv, og da jeg læste, at en person havde konverteret til islam, og havde fundet alt det, som hun længe havde søgt efter. Så begyndte jeg at læse om Islam. Jeg sad vågen hele natten og læste og læste, og så blev jeg ramt! Jeg følte en ubeskrivelig varme og gåsehud igennem hele min krop. Jeg havde aldrig før haft den følelse, så jeg vidste, at det helt bestemt var noget, som jeg skulle læse videre. Jo mere jeg læste, jo mere ro følte jeg. Jeg begyndte at læse koranen, selvfølgelig på dansk, så jeg kunne få en forståelse, og så blev jeg enig med mig selv, at nu skal jeg konvertere. Jeg var bange for min families reaktion, så det tog mig meget lang tid at gøre det, men jeg gjorde det! Alhamdulillah.. Et godt råd til alle, der står i samme situation, at de er bange for at konvertere til Islam – så hold dig ikke tilbage! Du ved aldrig, om du vågner i morgen, så få det gjort hurtigst muligt, og jeg vil garantere dig, du vil være så tilfreds med dig selv og at skulle fortælle det til din familie, kan være Allahs første test til dig.

– Jeg er så taknemmelig for at Allah har givet mig denne chance for at blive muslim, og så i Ramadan måned. Jeg har aldrig før følt mig så elsket! Efter jeg er blevet muslim, har jeg ro i mit hjerte, i min krop og i min sjæl. Jeg vågner op med et smil, og jeg går i seng med et smil. Og jeg føler mig LYKKELIG!

Jeg vil gerne endnu engang takke jer, som har taget så godt imod mig. Må Allah subhanahu wa tala belønne jer alle sammen og skænke jer et liv i Jannah.

 

– Carina

Share