#Muhammad Ahmad

11947580_921754947897043_2953651205047018629-_n4

Min vej til Islam er faktisk en længere en af slagsen, men in sha Allah jeg vil prøve at gøre den kort og simpel.

Det hele startede faktisk heeelt tilbage til dengang, jeg var omkring 12 – 13 år. På dette tidspunkt gik jeg igennem en hård periode med mange forstyrrende elementer i mit liv, som påvirkede mig meget. Teenagerlivet var vel så småt begyndt for mit vedkommende. Jeg husker tilbage den dag i dag og mindes, at jeg sad på min seng flere nætter i træk og tænkte: ”Gud, hvis du virkelig findes, så vis mig den rette vej og gør det nemt for mig”

Tiden gik, og mit liv blev mere ”normalt” igen og efterhånden var tankerne, om en Skaber blevet lagt lidt til siden. Jeg har igennem det meste at mit liv altid været omkring muslimer, men desværre var det ikke Deen (religionen), som var på menuen, men kriminalitet, fester, piger, stoffer og den slags, som var vores foretrukne samtaleemner. Først for cirka 2 et halvt år siden, skete der noget, som skulle vise sig, at vejen til Islam blev åbnet. Min far lå med kræft, og i hans sidste måneder kunne han hverken gå, snakke sammenhængende eller sidde op og dette gjorde virkelig et enormt indtryk på mig og min livsanskuelse. Jeg havde selvfølgelig hørt om, hvordan det ville være, men det er bare noget helt andet, når man ser det tæt på, og det er en af dine kære, som lider. Efter min fars død, kom spørgsmål som: ”Hvad sker der, når vi dør?” samt, ”Hvordan er vi egentlig blevet skabt?” Jeg begyndte så småt at læse for mig selv, høre forskellige foredrag og til tider endda høre Qu’ran for den fik virkelig min sjæl til at slappe af, selvom jeg ikke vidste, hvad der blev læst. Jeg blev til sidst overbevist om sandheden, Islam. Jeg vidste dog ikke, hvordan min familie ville tage det, så jeg ventede lidt og samtidig begyndte Shaytan at sætte tvivl i mig, og jeg ventede en uge, før jeg samlede mod, og kontaktede en bror, som er meget aktiv herinde på Facebook. Jeg havde i mange år fulgt ham, fordi hans statusser om Profeten salAllahu alayhi w salam tiltalte mig selv dengang på den ene eller anden måde. AlHamdulillah, jeg tog min Shahada forrige Ramadan og samme dag, som jeg blev muslim, kan jeg huske, at jeg sad på mit værelse og satte sheikh Sudais´ Quran recitation på, mens jeg sad i mørket og begyndte at flæbe som en lille pige på grund af den glæde og tanken om den velsignelse, at Allah havde valgt mig! Jeg har planer om at studere i et arabisk land, så vil gerne have, at I laver Dua´a for mig, og for at min resterende familie kan blive retledt med Allah Subhanahu wa Ta’alas tilladelse! Må Allah velsigne, beskytte og retlede os alle til den rette vej,ameen.

“Min søgen efter Viden”

Det er i dag, præcis 2 år siden jeg valgte at konvertere til denne fantastiske Deen (religion).

Nogle af de første ord, som jeg hørte lige efter, jeg blev muslim, var en udtalelse af Malik Bin Anas, som sagde:

”Det er ikke viden, der skal komme til dig. Det er dig, der skal komme til viden.”

Disse ord har lige siden ligget dybt i mig, for jeg syntes, personligt, at denne udtagelse virkelig er værdifuld.

Mennesket i denne tid har en tendens til at tage meget let på det at søge viden (når det omhandler Islam). De fleste tænker: “Jeg ved allerede en del” eller “jeg skal nok læse op senere, når jeg bliver ældre.

Sandheden er dog, at flere og flere fra denne generation faktisk ikke har meget mere end basal viden (og ofte har de ikke engang det på plads). Det skræmmer mig virkelig, for vi kender alle den tilstand, som de fleste unge muslimer befinder sig i lige nu, og før jeg blev muslim, bestod min omgangskreds (som ALLE var muslimer), af folk som røg hash, gamblede, sniffede, hørte musik dag ind og dag ud. De tænkte hverken på Salah, muslimernes situation eller Deen generelt, så hvordan skal vi som den nye generation af muslimer forvente, at mennesker som disse skal kunne uddanne deres egne børn til at være stærke islamiske personligheder? Det må starte med os.

“Min egen rejse”

Alhamdulillah på disse to år har min interesse bragt mig frem og tilbage i Danmark i søgen efter viden. Derudover har jeg også rejst flere gange til Saudi Arabien for at lave Umrah’ (pilgrimsrejse) og især på disse ture har jeg mødt adskillige shuyukh, som virkelig har inspireret mig til at søge viden, samt gavne mit nærområde og på sigt vil jeg gerne hjælpe til med dawah arbejde. Hvis jeg får chancen for at studere på islamisk universitet i Madinah, som jeg har søgt ind på, så jeg med Allahs tilladelse kan blive et værktøj til at bringe denne Ummah tilbage til succes og forene den in sha Allah.

Må Allah lære os hvad, der gavner os, og gavne os med det, Han har lært os. Må Allah bruge os til at åbne op for gode ting og lukke for de dårlige. Må Allah beskytte os og stedfæste os, indtil den dag vi møder Ham.”

– Muhammad Ahmad.

(Billedet er af Muhammad Ahmad til hans Umrah (pilgrimstur) tur til Mekkah – vi spørger Allah om at Acceptere det fra ham. Amin)

Share