#Umm Aya

12036772_941374669268404_6386233281665682002_n

Assalam aliukum! Jeg ønsker at dele en historie med jer, som fandt sted for en uges tid siden. Jeg er dansk konvertit og konventerede for ca 2 mdr siden (med udforsk Islam holdet).

Jeg er 19 år og bor alene med min datter. Jeg har hele min barndom boet i et område, hvor der var mange udlændinge, hvilket jeg har været glad for, da det har gjort mig til den, jeg er. Siden jeg var 13 år, har det med religion vandret i mine tanker. Jeg har siden barnsben sagt til min familie, at jeg ikke ønsker at konfirmeres, fordi jeg ikke vidste, hvad det indebar og hvad det egentlig er, man siger ja til. Jeg blev derfor ikke konfirmeret og jeg valgte heller ej at døbe min datter, fordi jeg vidste, at jeg ville tættere på islam og ikke kristendommen. Men jeg vidste ikke, hvem jeg skulle snakke med omkring det. Da jeg konverterede, tog jeg tørklæde på, og det var min familie imod, undtagen min mor. Hun syntes bare, det var lidt vildt, men havde det fint med det. Mine brødre på 15 år og 23 år går hele tiden rundt og siger, at jeg er smuk og stråler med tørklædet på. De siger, at jeg aldrig skal tage det af og søger viden om islam via mig. Tilbage til episoden som jeg ønsker at dele med jer. Det har efterfølgende været svært for mig at føle mig velkommen ved familiesammenkomster. Det har altid været vigtigt for mig at føle mig accepteret, og det følte jeg ikke, jeg blev efter min konvertering. Forleden sad jeg hjemme ved min mor, hvor hendes mand hilste ved at sige “Asalam alaikum” og jeg blev helt forbavset og grinte lidt og svarede: “Wa alaikum Asalam” Den hilsen betød rigtig meget for mig (han er ikke muslim, men afrikaner) for den udviste respekt for mig, og de havde endda anrettet en halal middag (so sweet). Jeg sad og talte med min mor og pludselig fandt hun billeder frem, som hun havde taget af mig, da jeg var ganske lille, hvor vi begge havde taget tørklæde på. Hun fortæller mig, at hun, siden jeg var lille, husker mig sidde foran spejlet med tørklæde på, hvor jeg fortæller min mor, at sådan vil jeg gå rundt, når jeg blev stor, og at jeg ville blive ved med at bære det, uanset hvor gammel jeg blev. Min mor sad så med billederne i hånden og sagde: “Se dig nu, du gjorde dét. Du sagde, du ville gøre, du har opfyldt din egen drøm, er du ikke stolt?” Derefter siger hun så, at hun er stolt af, at jeg er så modig, og at hun beundrer mig, når jeg beder, og at hun ser op til min kærlighed til islam. Jeg blev så glad, fordi det viste mig, at min mor tænker over det valg, jeg har taget, hun viser hun støtter og respekterer det. Det betyder så utrolig meget. Men ja, vil bare blot sige at jeg elsker mit tørklæde, og elsker at være muslim, og jeg elsker mine søstre og søsterskabet hjælper mig meget alhamdulilah og mest af alt elsker jeg Allah !! Tak fordi Du lod mig træde ind i islams fold, Alhamdulillah (Al lovprisning og taknemmelighed tilkommer Allah).”

– Umm Aya

(Vi spørger Allah om at beskytte hende samt retlede hendes familie til Islam – Amin)

 

Share